Freja
Freja er uddannet strong instruktør og varetager Stram op hold mm. i Cor. Hun er vokset op i gymnastikkens verden, både som gymnast, men også som hjælpetræner i Gymnastik Odder.
Freja er altid smilende og nyder at gebærde sig i sportens verden. Helt fra barnsben har hun dyrket gymnastik og sport, og derigennem er hendes forkærlighed for sport opstået. Motion og mental sundhed går hånd i hånd, og derfor lægger hun meget vægt på, at man skal have en god træning med god teknik, men ikke mindst slutte af med et smil på læben og en tilfredshed og glæde.
Freja er derudover nørdet. Gennem sine mange brugte timer i gymnastikken, hvor man går helt ned i detaljen i teknik, korrekt udførelse og musikforståelse, tager hun dette med i sin instruktørrolle, så man kan altid forvente en god gennemarbejdet træning. Kom og vær med!