Yoga
MINDFUL YOGA Vi er skabt forskellige. Mindful yoga søges udført med bevidst nærvær. Det er en blanding af blide – og nogle gange provokerende stræk, balanceøvelser og styrkeøvelser, der bliver udført langsomt, i et tempo der passer dit åndedræt og din krop.
Hver gang vi mødes – vil vi have fokus på hele kroppen – og med speciel opmærk-somhed på fx området omkring lænden, skuldre, maven, ryggen.
Vi vil have opmærksomhed på vejrtrækningen – og dens betydning for vores velvære -og give mulighed for at observere områder der skal/kan arbejdes med – både fysisk og psykisk.
Når vi laver øvelserne, har vi hele tiden opmærksomhed på vejrtrækningen og på de fornemmelser, der opstår, når kroppen er i de forskellige stillinger og bevæger sig mellem dem.
Vi gør brug af hjæpemidler som pøller, blokke, remme og tæpper – der bruges individuelt og guidet – efter behov.
YOGA FOR ALLE Vi er skabt forskellige. “Yoga for alle” – tager udgangspunkt i at vores kroppe har brug for, og nyder godt af, forskellige former for stræk- styrke- og balanceøvelser. Vi arbejder i en time med meget forskellige øvelser, også fra gang til gang. Der vil være fokus på at varme op indefra, styrke core – og de små og store muskelgrupper.
Vi gør brug af hjælpemidler som pøller, blokke, remme og tæpper – der bruges individuelt og guidet – efter behov.
“Yoga for alle” kan være din introduktion til yogaen og/eller dit supplement til din øvrige træning/bevægelse
HATHA YOGA Navnet Hatha yoga er en grundlæggende betegnelse for den fysiske del af yoga – det vil sige yogastillingerne.
Hatha yoga er en bred betegnelse, og derfor kan de enkelte yogatimer variere meget fra session til session. Fælles for Hatha yoga er, at der er fokus på at lave én øvelse ad gangen.
Så er du ude efter en rolig yogatime med pauser mellem stillingerne, er Hatha yoga et godt valg. Der er tid til at fokusere på, at du udfører hver enkelt stilling korrekt, og på dit niveau.
Alle kan deltage – der instrueres så du kan være med, uanset niveau.