Nete
Nete Dalhoff er uddannet fysioterapeut i 1995, og har bl.a. en videreuddannelse på rygområdet og som FysioPilates instruktør.
Nete dyrkede spring- og rytmegymnastik det meste af sin ungdom, og er nu aktiv med cykling, løb og styrketræning. Derudover underviser hun i børnespring i Gymnastik Odder.
Nete står for træningen på Rygholdet om mandagen. Hun lægger vægt på grundig instruktion og holder skarpt øje med udførelsen, så du får størst muligt udbytte af øvelserne. Der bliver brugt forskellige redskaber, oftest bold. Udover den mærkbare effekt, skal det også være hyggeligt at træne sammen på holdene.